Vores mission

Vi er Maja, Sofie & Pernille, og det er os, der står bag Pengero.

Vi mener, at økonomi er alt for vigtigt til at være gemt væk i et excel-ark dybt inde på computeren. Økonomi skal være synlig, farverig og indbydende – og det skal være til at forstå og arbejde med for alle.

Privatøkonomi handler om meget mere end tal og budgetter – faktisk, hvis du spørger os, så er det næsten det mindste.

Økonomi er også mønstre, følelser, vaner, blinde vinkler, prioriteringer og historier. Derfor er det så vigtigt, at vi får et fælles sprog om penge – i familien, blandt venner og i hverdagen.
Nogle gange føles det, som om pengene lever deres eget liv og stille og roligt forsvinder fra kontoen. Men sådan skal det ikke være. Pengene skal understøtte det liv, vi gerne vil leve. Derfor skal økonomien frem i lyset. For først når vi kan se mønstre og sammenhænge, kan vi ændre dem.

Vi har slået vores forskellige kompetencer sammen for at skabe et univers, hvor økonomi bliver konkret, visuel og menneskelig:

Sammen har vi skabt Pengero – et sted, hvor vi tegner penge og bruger visuelle værktøjer til at skabe økonomisk overblik og ro.

Sofie

Sofie har en baggrund som lærer og vejleder, og brænder for at skabe det fælles penge sprog i familien, og hvordan man tegner økonomi til børn og unge. Sofie har ADHD (og det mærkes pả godt og ondt →) sả denne målgruppe er hun også optaget af, at klæde på til økonomisk ro.

Maja

Maja har mange års erfaring fra industrien med visuel målstyring og kulturforandring. Hun ved det virker, da hun selv har brugt værktøjerne (som bl.a. sneboldeffekten og trackere) til at gå fra milliongæld til gældfri. Hun brænder for at gøre det komplicerede simpelt, bl.a. ved hjælp af tegninger. Desuden er det Maja der har illustreret alle de flotte tegninger i bogen.

Pernille

Pernille dumpede i matematik pả handelsskolen, men har i dag en baggrund som finansøkonom, bankrådgiver, filialdirektør og forfatter til bestselleren “OVERBLIK – alt, hvad du skal vide om hverdagsøkonomi”. Pernille brænder for at formidle økonomi i øjenhøjde, så alle kan forstå det og så elsker hun at hjælpe helt almindelige mennesker med at få overblik over deres økonomi, så deres drømme kan gå i opfyldelse.

Tina

Tina har mange års erfaring som rådgiver i den finansielle sektor og har undervist på utallige kurser. Hun brænder for at gøre økonomi forståeligt og skabe tryghed for dem, hun hjælper. I dag bruger hun sin erfaring til at guide mennesker mod økonomisk ro – på en jordnær, empatisk og handlingsorienteret måde. Tina er holdets blæksprutte og hun griber de bolde, de andre kaster.

Bliv inspireret her

Små hilsner fra indbakken

Vi bliver glade helt ned i maven, hver gang nogen skriver til os. Her er et lille udpluk af de fine, ærlige ord fra dem, vi har hjulpet – tak for tilliden!

Leder du efter noget specifikt? Brug søgefeltet