Resultater der mærkes

Når økonomien kommer frem i lyset, sker der noget. Vores kunder fortæller, at de ikke bare har fået overblik og ro – men også sparet tusindvis af kroner i deres hverdag.Her deler vi nogle af de erfaringer og resultater, der virkelig har gjort en forskel. For det handler ikke kun om tal på en konto – det handler om frihed, tryghed og nye vaner, der holder i længden.

Konkrete resultater i kroner og øre

"Jeg er jer evig taknemmelig"

Kære skønne kvinder – tak for dette forløb.
På bare 6 uger har jeg sparet omkring 5.000 kr. – alene ved at få overblik og skære ned på små, unødvendige ting. Det var slet ikke så svært, som jeg troede! Hvis jeg fortsætter i samme stil, har jeg sparet ca. 35.000 kr. til december – og jeg er ene forsørger.
Jeg har også fået sat 3.000 kr. ind på en investeringskonto hos Nordnet – og det er jeg virkelig stolt af.
Det, der har overrasket mig mest, er roen. For første gang føler jeg mig tryg og i kontrol over min økonomi, og jeg er faktisk begyndt at glæde mig over at tage mig af den!
Før undgik jeg at tale om penge – nu kan jeg gøre det åbent og ærligt, helt uden skam. Det føles virkelig befriende.
Min største forandring er følelsen af ro. Jeg bliver ikke længere overvældet, for jeg har en plan og ved, hvad jeg vil med mine penge. Hvis jeg tjener ekstra, sætter jeg dem til side, så de kan vokse i min opsparing hos Nordnet 🤑
Og min største succes? At jeg endelig er kommet i gang med at investere! Det har jeg drømt om i flere år, men jeg har aldrig turdet – eller troet, jeg havde råd. Nu er jeg i gang, og det føles så godt. Forløbet har virkelig ændret mit mindset: Fra at føle, jeg manglede penge – til at jeg har penge og ønsker flere, så jeg kan realisere mine drømme 💛
Mit råd til dig?
Gør det NU! Du får ikke bare styr på dine penge – du får ro i maven og tro på, at du kan tage ansvar og skabe den fremtid, du drømmer om 🙏💫

Mød Gitte

Kære alle 3 

Jeg har sparet over 4.500 kr. årligt på internet og forsikringer alene – og oveni det har jeg sparet næsten 19.000 kr. op på bare tre måneder! Det anede jeg slet ikke, før jeg talte sammen – jeg måtte tælle en ekstra gang, fordi det virkede helt vildt! 😳

Forløbet har ændret mine indkøbsvaner markant. Jeg trodser min ADHD-hjernes dopaminjagt, både ved at minimere antallet af indkøbsture og ved at være meget mere bevidst om, hvad jeg køber.

Før troede jeg, at jeg sparede penge ved at købe nedsatte varer til fryseren – men jeg fik altid andre småting med i kurven. Nu ved jeg, hvor meget de små beløb faktisk løber op over tid.

Noget af det mest rørende har været, at min datter på 21 – som ellers ikke er til økonomisnak – blev grebet af bogen og forløbet, da hun var hjemme på besøg. Vi lavede delkonti, snakkede pengehajer, budget og fik virkelig vendt hendes økonomi og det er det største, jeg kunne give videre ❤️

Jeg kan kun på det varmeste anbefale PengeRo – især hvis du, som jeg, er fraskilt og i 50’erne. Der er virkelig en styrke i at få klarhed helt ned til småpengene. 

Jeg føler, at jeg har fået kontrollen tilbage over mine penge – og givet den videre til min datter. Det er de bedste penge, jeg nogensinde har brugt – og endda brugt impulsivt!

Små hilsner fra indbakken

Vi bliver glade helt ned i maven, hver gang nogen skriver til os. Her er et lille udpluk af de fine, ærlige ord fra dem, vi har hjulpet – tak for tilliden!

Leder du efter noget specifikt? Brug søgefeltet